Formand til fremtidens fiberløsninger
Hos Nordkysten er vi lige nu på udkig efter en erfaren formand, som ved, hvordan man selvstændigt koordinerer og fordeler arbejdet til mandskaberne, på pladserne rundt omkring Storkøbenhavn og Nordsjælland – og dermed være med til at sikre, at projekterne kommer i mål til tiden og med et godt resultat.
Som formand i vores fiberafdeling vil du have en koordinerende rolle og agere bindeled mellem entrepriselederen og vores folk på pladsen. Du vil være med i projektet helt fra starten til den endelige aflevering.
Dine opgaver består primært af:
- Udarbejdelse af tidsplaner i samarbejde med din entrepriseleder
- Styring af fiberprojekter, hvor du er med fra de indledende faser frem til aflevering, ligesom at du er opmærksom på registrering af ekstra-arbejde, som ikke er indeholdt i kontrakten
- Vær bindeled mellem produktion og mandskabet på pladsen
- Kvalitetssikring af det udførte arbejde på pladsen
- Daglig styring af mandskabet på pladsen, hvor du har fokus på at skabe motiverede medarbejdere, som er glade for at møde på arbejde
Vi tør godt love, at du vil opleve et afvekslende arbejde, hvor frihed under ansvar og gode kolleger ikke blot er flotte ord. Hos Nordkysten kan du forvente at blive en del af en virksomhed, hvor tillid og ansvar til den enkelte medarbejder vægter højt. Fordi det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives, har vi stort fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi generelt løfter i flok og alle er indstillet på at give en hånd med.
Om dig
- Du har oparbejdet erfaring som formand inden for infrastrukturopgaver.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med styring af fiberprojekter.
- Du ved, hvad det kræver at sikre gode projekter, som lever op til kvalitet og økonomi – og derfor har du løbende fokus på oplæring og motivering af dit mandskab på pladsen.
Du bliver en del af …
Entreprenørfirmaet Nordkysten, er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet – vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger indenfor vores specialiserede kompetencer.
Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen:
Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Er du vores nye formand?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt via nedenstående ansøgningslink "Ansøg online". Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Frank Aagaard på 5196 3727 eller fra@nordkysten.dk.
- Afdeling
- Fiber
- Rolle
- Formand
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Fagfolk
- Ansøgningsfrist
- 2023-05-21
Gilleleje
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Formand til fremtidens fiberløsninger
Indlæser ansøgningsskema