Erfaren entrepriseleder til fiberafdeling
Er du klar til at sikre økonomi, tidsplan og kvalitet på vores fiberprojekter? Og vil du samtidig være med til at videreudvikle vores fiberafdeling i et innovativt miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling?
Så får du her muligheden for at vise, hvad du kan, i en central stilling, der byder på et bredt ansvarsområde og mulighed for stor faglig udvikling.
Tag ansvar for fiberprojekter fra start til slut
Som vores nye entrepriseleder bliver du en del af fiberafdelingen, hvor du står for egenproduktion og er med i hele processen omkring fiberprojekter fra planlægning og projektstyring til afslutning og aflevering af opgaven.
Du arbejder primært on site som en del af et tværfagligt teknisk team bestående af 10-12 kolleger. Du driver dine projekter i tæt samspil med din formand, men løfter selvstændigt ansvaret for projekternes økonomi og kvalitetsmål, og det er dig, der koordinerer opgaverne med kontoret og sørger for, at sagerne bliver fulgt til dørs.
Du vil have din daglige gang ude på igangværende projekter, så du følger projekterne tæt.
Du er en succes i rollen som entrepriseleder, når du lykkedes med at:
- Bevare overblikket, selvom du er presset på tid og ressourcer
- Drive, styre og planlægge egenproduktion i samarbejde med formænd og projektledere
- Tage ansvar for dine projekter, hvor du er synlig og agerer professionelt, så du sikrer god kommunikation med egenproduktion såvel som kunder og byggeledelse
- Sikre kvalitet og sikkerhed samt dokumentation i vores kvalitetssikringssystem
- Oparbejder kendskab til Nordkystens projektværktøjer og gør en dyd ud af at anvende dem på dine projekter
- Etablerer gode relationer til dine kolleger i Nordkysten. Det være sig på kontoret såvel som i egenproduktionen. Du er proaktiv og bidrager positivt til at I får etableret et godt samarbejde.
- Sikre indhentelse af myndighedsgodkendelser og planlægger opgavernes udførelse
- Igangsætte og følge op på projektet i samarbejde med formanden
- Styre materiel- og mandskabsressourcer på opgaven
- Sikre en god og daglig kontakt med underentreprenører og kunder.
Dine resultater og motivation definerer dine fremadrettet udviklingsmuligheder i Nordkysten
Du er i høj grad med til at præge udviklingen i rollen som entrepriseleder og du vil få stor medindflydelse på din hverdag og dine arbejdsopgaver. Du planlægger selv din tid, og du får mulighed for at udvikle dig i rollen, som entrepriseleder. Helt oplagt er det at du over tid udvikler dig ind i en rolle som projektleder. Vi vægter faglig og personlig udvikling højt og derfor vil du også, i samspil med din nærmeste leder Frank Aagaard ligge en plan for din fremtidige udvikling i Nordkysten.
Hvad har du med i bagagen?
Du er sikkert uddannet bygningskonstruktør eller tilsvarende og har som minimum et par års erfaring med entreprise- eller projektledelse inden for bygge- eller anlægsbranchen.
Gerne erfaring med fiber-infrastruktur, men ikke et krav.
Uanset hvad, så er du en udadvendt person med god sans for planlægning, og et godt indblik i, hvad det vil sige at drive gode projekter.
Dine kommunikationsevner er i top, du er udadvendt, kan begå dig på alle niveauer – også på byggepladsen – og med dit gode humør samarbejder du ubesværet med kunder såvel som kolleger. Du forstår at sætte retningen for dem omkring dig og har en udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst tilgang til opgaverne.
Vi lægger vægt på at du har flair for tal og økonomi samt har kendskab til AB92 og AB18 samt er vant til at arbejde med IT, tidsplanlægning og Office pakken.
Du bliver en del af..
Entreprenørfirmaet Nordkysten, er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet – vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger indenfor vores specialiserede kompetencer.
Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen:
Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Er du vores nye entrepriseleder?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi holder samtaler løbende, så ansøg hurtigst muligt via knappen 'Ansøg online' - det tager maks. 60 sekunder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte projektchef Frank Aagaard på 51963727 eller HR-partner Sarah Bykær på 23213927 på hverdage mellem kl. 9-12.
- Afdeling
- Fiber
- Rolle
- Entrepriseleder
- Placeringer
- Glostrup
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Fagfolk
Glostrup
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Erfaren entrepriseleder til fiberafdeling
Indlæser ansøgningsskema