Er du entreprise- eller projektlederen som driver fjernevarmeprojekter sikkert i mål?
Så er du lige præcis den entreprise- eller projektleder, som vi står og mangler i vores vand- og højspændingsafdeling. Uanset om du starter som entreprise- eller projektleder vil dit primære ansvar, sammen med dit hold af dygtige kolleger, være at drive gode projekter. Lige netop gode projekter er nøglen i vores forretning. For at levere gode projekter er vi afhængige af dygtige medarbejdere. Og det er her, hvor du kommer ind i billedet.
Og lad os så sætte lidt flere ord på den kollega, som vi håber, snart at byde velkommen i teamet. Du vil sammen med afdelingens nuværende medarbejdere drive nogle af vores spændende fjernevarmeprojekter i hovedstadsområdet eller på resten af Sjælland.
Som vores kommende entreprise-/projektleder er du en succes i stillingen inden for det første år, når du lykkedes med at:
- Varetage styringen af konkrete fjernvarmeprojekter. Du har et tæt samspil med dit team, men håndterer selvstændigt økonomi- og tidsplanlægning, ligesom du også har ansvaret for mandskab og sikkerhed på pladserne. Du er typisk involveret i op til 2-3 projekter sideløbende i størrelsesordenen 5-10 mio. kr.
- Agere det solide bindeled mellem kontoret og produktionsfolkene på vores sager. Du tager dig selvstændigt af vores egenproduktion og UE’ere og sikrer fremdrift i projekterne – og sikrer at vi når i mål inden for den forventede tid.
- Sørge for KS og føre tilsyn under projektets udførsel.
- Tage hånd om afleveringsforretning med kunden, som undervejs i projektet har oplevet Nordkysten som en professionel entreprenør.
- Bidrage til at vi får opbygget og udvidet vores egenproduktion med omkring 10 - 20 timelønnede.
- Deltage i byggemøder med bygherre og løbende have fokus på det gode samarbejde med kunden.
- Oparbejde kendskab til vores arbejdsprocesser og etablerer gode relationer til kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
Når vi tager et kig i krystalkuglen, er det tydeligt, at du fremadrettet er en stærk del af teamet, som løbende bidrager til at vi forbedrer vores arbejdsgange- og processer. Du starter som entrepriseleder, og fremadrettet ligger det lige til højrebenet at du påbegynder din udvikling ind i rollen som projektleder.
Starter du derimod som projektleder tænker vi helt klart, at en mulig udviklingsbane over tid, er en rolle som projektchef. Det er ikke et must, og måske har du endda helt andre tanker – lad os sammen få sat retningen.
Lidt om dig
Vi forestiller os, at du gerne har erfaring fra entreprenørbranchen, hvor du har stiftet bekendtskab med fjernvarmeprojekter eller alternativt med andre forsyningsprojekter. Du ved hvad der skal til for at lykkes i en rolle som entreprise- eller projektleder og afgørende er det at du kender vigtigheden af god projektstyring og god kommunikation. Man fornemmer tydeligt, at du ligesom os, brænder for at levere gode projekter og mon ikke, at du gerne vil være med til at udvikle vores team samtidig med din egen faglige udvikling?
Du bliver en del af …
Entreprenørfirmaet Nordkysten, er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet – vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger indenfor vores specialiserede kompetencer.
Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen:
Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Er du den entreprise- og projektleder, som vi leder efter?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi holder samtaler løbende, så ansøg hurtigst muligt via knappen 'Ansøg online' - det tager maks. 60 sekunder.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Carsten Birch på 23 21 39 49 eller cab@nordkysten.dk
- Afdeling
- Fjernvarme
- Rolle
- Projektleder
- Lokationer
- Glostrup
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Fagfolk
- Ansøgningsfrist
- 30. november 2024
Glostrup
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Er du entreprise- eller projektlederen som driver fjernevarmeprojekter sikkert i mål?
Indlæser ansøgningsskema