Studentermedhjælper med byggeteknisk baggrund
Er du frisk på at lære mere i din studietid, så er vi på udkig i Nordkysten efter vores nye studentermedhjælper til vores Kabel- og Forsyningsafdeling. Du vil i denne rolle få et indblik i nogle af hverdagens mange alsidige opgaver, som har stor betydning for at vores kollegaer kan udføre deres arbejde. Nysgerrigheden kan kun sige, når vi fortæller, at du i vores Kabel- og Forsyningsafdeling bliver en del at et hold, der sikrer Danmarks fremtidige elnet
Det er vigtigt at du trives i en hverdag, hvor dagene ikke altid er ens – du vil have faste opgaver, men skal også være parat til at springe til og hjælpe med opgaver, som pludseligt opstår.
Som studentermedhjælper er du en succes i rollen, når du lykkedes med at:
- Supportere vores funktionærer i produktionen
- Klargøre materiale og udarbejder opgørelser
- Have telefonisk kontakt til vores leverandører
- Navigere i ad-hoc opgaver
Om dig …
… Vi forestiller os, at du er i gang med en byggeteknisk uddannelse enten som bygningskonstruktør eller ingeniør, hvor du vil gerne omsætte din teoretiske viden til praksis. Det vil være en fordel, hvis du kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og ikke være bleg for at byde ind. Du bevæger dig hjemmevant i Microsoft Office (Word og Excel). Mon ikke at vi også rammer dig med tillægsord som struktureret, detaljeret og kvalitetsbevidst?
Du bliver en del af …
Den familieejet entreprenørvirksomhed Nordkysten, hvor vi vægter balancen mellem familieliv og arbejdsliv højt med en hverdag med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Dette bliver understøttet af vores aktive personaleforening samt Nordkystens værdier.
- Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
- Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
- Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
- Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Vi udfører opgaver inden for Kabel og forsyning, hvor vi blandt andet er en del af et konsortiesamarbejde samt en del rammeaftaler. Vi arbejder primær med lavspændingsopgaver fra 0,4 KW til 10 KW - vores kompetencer spænder vidt.
Skal jobbet være dit?
Så send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, da vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Uge 28-29: EA Marianne Arevad på 30674375 eller mha@nordkysten.dk
Uge 30 og frem: EA Loui Worm Saust på 23213978 eller på lws@nordkysten.dk.
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Studentermedhjælper med byggeteknisk baggrund
Indlæser ansøgningsskema