Projektassistenten, som formår at skabe overblik og holde struktur på de administrative processer
Nøgleord for rollen som projektassistent er struktur, grundighed, hjælpsomhed og proaktivitet i forhold til at opsøge viden. Kan du nikke genkendende til denne beskrivelse? Så er det måske lige dig vi leder efter, som vores nye projektassistent hos Nordkysten.
Vi søger en kollega til vores kontor i Glostrup til at supportere vores Divisionschef og projektledere i vores Kabel- og forsyningsafdeling. Din allervigtigste opgave, er at sikre en høj og ensartet kvalitet, hvor du er med til at understøtte og håndtere de administrative opgaver i afdelingen. Forventeligt vil du blive koblet på vores Divisionschef og afdelingens projektledere inden for kabel- og forsyningsprojekter.
Spændende, ikke? Så læs endelig med nedenfor, hvor du kan få et nærmere indblik i dit, måske, kommende job.
Du får et fantastisk fundament for opgaven, da du vil få grundig oplæring gennem et godt og tæt samarbejde i en velfungerende afdeling. Du holder af en varierende hverdag, hvor opgaverne står i kø. Vi udfører opgaver inden for vedligeholdelse og udbygning af elnettet på 0,4-10 kV samt 30/50 kV.
Som projektassistent er du en succes i rollen når du lykkedes med at:
- Have teknisk forståelse (tegningsforståelse)
- Tage ansvar for en række administrative opgaver, både at de bliver løst – og den efterfølgende opfølgning. Det kunne f.eks. være bistå med fakturering.
- Udarbejde arbejdstegninger, optælling af mængder ift. udbudsmateriale
- Håndtere indsamling af teknisk- og kvalitetsdokumentation
- Hjælpe afdelingens timelønnede, f.eks. med at registrere ressourceforbrug (mandetimer, maskintimer mv.) på igangværende projekter
- Være i dialog med eksterne interessenter
- At tage referater til projektmøder
- Deltage i byggemøder med bygherre og indgå i dialogen med både bygherre og kommuner (både i skrift og tale)
- Håndtere ad hoc-opgaver
- Opbygge gode relationer både blandt kollegaer, samarbejdspartnere og kunder
Om dig..
… Vi forestiller os, at du formentlig kommer med solid erfaring fra kontorarbejde. Du kommer enten fra en lignende stilling – eller også er du nået til et sted i din karriere, hvor du gerne vil prøve kræfter i en anden branche.
Du værdsætter at have et job med en bred kontaktflade og hvor dagene sjældent er ens. Vi forventer, at du kender vigtigheden af deadlines og formår at efterleve dem. Mon ikke, at du også kan nikke genkendende til at du er imødekommende, hjælpsom, struktureret og detaljeret til fingerspidserne?
Du bliver en del af …
Den familieejet entreprenørvirksomhed Nordkysten, hvor vi vægter balancen mellem familieliv og arbejdsliv højt med en hverdag med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Dette bliver understøttet af vores aktive personaleforening samt Nordkystens værdier.
- Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
- Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
- Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat. Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
- Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Skal jobbet være dit?
Så send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden så hurtigt som muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler, da vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Divisionschef Henrik Højman på 29239553 eller HHM@nordkysten.dk.
- Lokationer
- Glostrup
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Fagfolk
Glostrup
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Projektassistenten, som formår at skabe overblik og holde struktur på de administrative processer
Indlæser ansøgningsskema