Er du projektlederen, som driver fjernvarmeprojekter sikkert i mål?
Så er du lige præcis den projektleder, som vi står og mangler i vores vand- og højspændingsafdeling. Når du starter som projektleder, vil dit primære ansvar, sammen med dit hold af dygtige kolleger, være at drive gode projekter. Lige netop gode projekter er nøglen i vores forretning. For at levere gode projekter er vi afhængige af dygtige medarbejdere. Og det er her, du kommer ind i billedet.
Vi er i en tid med rivende vækst i fjernvarmeafdelingen, hvor vi konstant skaber nye muligheder og finder innovative løsninger, der bidrager til den grønne omstilling. Som en del af vores afdeling vil du arbejde med projekter, der direkte reducerer CO2-udledning og understøtter en mere bæredygtig fremtid. Du bliver en del af et team på 10-12 funktionærer, der arbejder tæt sammen for at udvikle og styrke vores afdeling yderligere. Gennem samspil og samarbejde løfter vi hinanden og sikrer både høj kvalitet og kontinuerlig udvikling.
Og lad os så sætte lidt flere ord på den kollega, som vi håber snart at byde velkommen i teamet. Du vil sammen med afdelingens nuværende medarbejdere drive nogle af vores spændende fjernvarmeprojekter i hovedstadsområdet eller på resten af Sjælland.
Som vores kommende projektleder er du en succes i stillingen inden for det første år, når du lykkes med at:
- Varetage styringen af konkrete fjernvarmeprojekter. Du har et tæt samspil med dit team, men håndterer selvstændigt økonomi- og tidsplanlægning, ligesom du også har ansvaret for mandskab og sikkerhed på pladserne. Du er typisk involveret i flere projekter ad gangen, dog afhængig af størrelsesordenen samt kompleksiteten i projekterne.
- Agere bindeled mellem kontoret og produktionsfolkene på vores sager. Du tager dig selvstændigt af vores egenproduktion og UE’ere og sikrer fremdrift i projekterne – og sikrer, at vi når i mål til for den forventede tid.
- Sørge for KS og føre tilsyn under projektets udførsel.
- Tage hånd om afleveringsforretning med kunden, som undervejs i projektet har oplevet Nordkysten som en professionel entreprenør.
- Bidrage til, at vi får opbygget og udvidet vores egenproduktion med omkring 10-20 timelønnede.
- Deltage i byggemøder med bygherre og løbende have fokus på det gode samarbejde med kunden.
- Oparbejde kendskab til vores arbejdsprocesser og etablere gode relationer til kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
Når vi tager et kig i krystalkuglen, er det tydeligt, at du fremadrettet er en stærk del af teamet, som løbende bidrager til, at vi forbedrer vores arbejdsgange og processer. Når du starter som projektleder, tænker vi helt klart, at en mulig udviklingsbane over tid er en rolle som projektchef. Det er ikke et must, og måske har du endda helt andre tanker – lad os sammen få sat retningen.
Lidt om dig
Vi forestiller os, at du gerne har erfaring fra entreprenørbranchen, hvor du har stiftet bekendtskab med fjernvarmeprojekter eller alternativt med andre forsyningsprojekter. Du ved, hvad der skal til for at lykkes i en rolle som projektleder, og afgørende er det, at du kender vigtigheden af god projektstyring og god kommunikation. Man fornemmer tydeligt, at du ligesom os brænder for at levere gode projekter – og mon ikke, at du gerne vil være med til at udvikle vores team samtidig med din egen faglige udvikling?
Du bliver en del af …
Entreprenørfirmaet Nordkysten, en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet – vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger inden for vores specialiserede kompetencer.
Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen:
- Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
- Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
- Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
- Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Er du den projektleder, som vi leder efter?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi holder løbende samtaler, så ansøg hurtigst muligt via knappen 'Ansøg online' – det tager maks. 60 sekunder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Carsten Birch på 23 21 39 49 eller cab@nordkysten.dk.
- Afdeling
- Fjernvarme
- Rolle
- Projektleder
- Lokationer
- Glostrup
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Fagfolk
- Ansøgningsfrist
- 31. marts 2025
Glostrup
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Er du projektlederen, som driver fjernvarmeprojekter sikkert i mål?
Indlæser ansøgningsskema