Projektleder til Strømpeforing – Sæt dit præg på fremtiden!
Er du klar til at tage styringen i en spændende og alsidig projektlederstilling, hvor du ikke bare driver projekter, men også er med til at forme afdelingens udvikling? Hos os får du mulighed for at præge det tekniske set-up, rekruttere nye talenter til produktionen og være en nøgleperson for vores kunder og leverandører.
Vi søger en handlekraftig og engageret projektleder, som minimum har 3 års erfaring med projektledelse, og som brænder for strømpeforing og vil være med til at sætte nye standarder i branchen. Derfor vil det være en stor fordel, hvis du allerede har kendskab til strømpeforing.
Som projektleder får du en central rolle i vores afdeling, hvor du arbejder tæt sammen med et team af dygtige og dedikerede specialister. Du vil have ansvar for at sikre en effektiv projektgennemførelse – fra planlægning til levering – samtidig med, at du bidrager til den strategiske udvikling af vores afdeling.
Du er en succes i stillingen inden for det første år, når du:
- tager dig selvstændigt af vores egenproduktion og UE’ere og sikrer fremdrift i projekterne – samt sikrer, at vi når i mål inden for den forventede tid
- sikrer, at projekterne afleveres til tiden, med høj kvalitet og til kundens tilfredshed
- har stærke samarbejdsevner og evnen til at opbygge tillidsfulde relationer
- er beslutningsdygtig og handlekraftig – også i pressede situationer
- tænker innovativt og passioneret omkring udviklingen af strømpeforingsområdet
- bidrager til at skabe en afdeling, hvor vi hjælper hinanden i mål – og fejrer succeserne sammen
- agere det solide bindeled mellem kontoret og produktionsfolkene.
Vi tilbyder:
- En alsidig stilling med store udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt med mulighed for at få dit eget team.
- Et stærkt team af kompetente kollegaer med spidskompetencer inden for kloak og strømpeforing.
- Den nyeste teknologi indenfor strømpeforing og moderne materiel.
- Attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt mulighed for firmabil.
- Sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening samt tilskud til fitness og massage.
- En uformel arbejdsplads, hvor samarbejde og godt kollegaskab er i fokus.
- Et område i Nordkysten, der vækster.
- Mulighed for oplæring og introduktion til diverse netværk i ind- og udland.
Du bliver en del af …
Den familieejede entreprenørvirksomhed Nordkysten, hvor vi vægter balancen mellem familieliv og arbejdsliv højt. Vi har en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Derudover lægger vi stor vægt på kompetenceudvikling og gør en stor indsats for at udvikle interne talenter. Dette understøttes af vores aktive personaleforening samt Nordkystens værdier:
- Troværdighed – Vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
- Ansvarlighed – Vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
- Samarbejde – Vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
- Løsningsorienteret – Vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Står du klar til at træde ind i rollen som projektleder?
Så vil vi rigtige gerne høre fra dig. Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt via nedenstående ansøgningslink. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Projektchef Marianne Aaby Thaarup på mail mta@nordkysten.dk eller på telefon 23689815.
- Afdeling
- Anlæg
- Rolle
- Projektleder
- Lokationer
- Glostrup
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Fagfolk
- Ansøgningsfrist
- 31. maj 2025
Glostrup
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Projektleder til Strømpeforing – Sæt dit præg på fremtiden!
Indlæser ansøgningsskema