Bliv vores næste QHSE-koordinator og skab sikkerhed og kvalitet på topniveau!
Hvis du brænder for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, så er det nu, du skal spidse ører! Vi mangler en QHSE-koordinator til vores team, og hvis du har læst hertil, er du måske den helt rette!
I rollen som QHSE-koordinator vil du få en alsidig hverdag, hvor du både arbejder fra kontoret og er ude på vores projekter. Din hverdag vil du i høj grad selv være med til at planlægge. Du får en central rolle i at koordinere og implementere arbejdsmiljø- og kvalitetsprocesser samt sikre, at de også bliver efterlevet i dagligdagen.
Vi forestiller os, at du inden for det første år, har opnået succes i din rolle ved at:
- Koordinere og sikre implementering af vores arbejdsmiljø- og kvalitetsledelsessystem, så dokumenter/værktøjer, er sporbare og let tilgængelige for brugerne af systemet.
- Styrke vores arbejdsmiljøindsats ved at koordinere kampagner, indsatser og processer, herunder risikovurderinger og APV’er på projektniveau.
- Sikre, at det gode arbejdsmiljø formidles og forankres i vores kvalitetsledelsessystem.
- Bistå med månedsrapporteringer til ledelsen.
- Bistå ved audits samt besøg og runderinger hos vores teams i marken, hvor vi hjælper med at sikre, at vi overholder regler, standarder og lovgivning.
- Bygge relationer og formidle viden på en engagerende måde, så arbejdsmiljø og kvalitet bliver en naturlig del af hverdagen og værktøjskassen hos vores kolleger.
- Være proaktiv i udviklingen og implementering af nye idéer og løsninger, der bidrager til et stærkere QHSE-fokus.
I QHSE arbejder vi hver dag for at sikre kvalitet, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø. Vi løfter opgaverne i fællesskab og tror på, at stærke relationer og en god dialog skaber de bedste resultater – for både os og vores kunder. Vi arbejder med deadlines og ”bagkanter”, og arbejder på at have tydelige rammer for ansvarsområder. I dag består afdelingen af 3 medarbejdere, som du bliver en del af.
Hvad viser dit spejlbillede?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra bygge- eller anlægsbranchen og har beskæftiget dig med arbejdsmiljø, og berørt kvalitetsledelse eller lignende. Hvis du kender til arbejdsmiljølovgivning, bekendtgørelser og standarder, er det et plus! Vigtigere er det, at du trives med at samarbejde med mange forskellige mennesker med forskellige fokus behov og forskellige ekspertområder, og kan omsætte processer og procedurer til praksis – og være med til at udvikle og implementere ”værktøjer” i form af vejledninger og retningslinjer.
Du bliver en del af...
Entreprenørfirmaet Nordkysten er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet.
Hos os er der højt til loftet og mulighed for medbestemmelse. Vi tror på frihed under ansvar og en uformel omgangstone, hvor din indsats bliver værdsat. Vi lever efter vores værdier hver dag:
- Troværdighed – Vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
- Ansvarlighed – Vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
- Samarbejde – Vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
- Løsningsorienteret – Vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Klar til at blive en del af holdet?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt via nedenstående ansøgningslink "Søg jobbet online".
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kvalitetskoordinator Steen Holmberg Thron på 21616412 eller sht@nordkysten.dk.
- Afdeling
- Sikkerhed & Miljø
- Rolle
- Arbejdsmiljøkoordinator
- Lokationer
- Glostrup
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Fagfolk
- Ansøgningsfrist
- 30. juni 2025
Glostrup
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Bliv vores næste QHSE-koordinator og skab sikkerhed og kvalitet på topniveau!
Indlæser ansøgningsskema