Kan du få både systemer og stemningen til at spille? Nordkysten søger en IT-supporter med godt humør og stærke skills!
Har du styr på kablerne, knivskarpe supportevner – og et smil, der smitter? Så er du måske den næste IT-supporter i Nordkysten!
Vi søger dig, der kan kombinere teknisk snilde med et oprigtigt ønske om at hjælpe andre – og som samtidig trives i en afdeling, hvor fællesskab, respekt og god stemning er lige så vigtige som din evne til at løse IT-udfordringer.
Du bliver en del af en IT-afdeling med høj faglighed, humor og en hverdag, hvor alle passer på hinanden og spiller hinanden gode. Du refererer til en leder, der ser både det enkelte menneske og hele teamet – og som står på mål for afdelingen med tillid, ansvar og tydelig retning.
Du får en hverdag på vores hovedkontor i Gilleleje, hvor du sammen med dine kolleger sikrer, at Nordkystens medarbejdere får hurtig og kompetent hjælp – både via telefon, mail og face-to-face.
Du bliver en succes i rollen som IT-supporter inden for det første år, når du lykkes med:
- Håndtering af henvendelser via mail, telefon og walk-ins
- Teknisk fejlsøgning og løsning på udstyr og applikationer
- Klargøring af PC’er, tablets og telefoner
- Support på både Microsoft 365 og egne systemer
- Deltagelse i onboarding og opstart af byggepladser
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af vidensartikler i vores ITSM-system (TOPdesk)
- Besøg på andre lokationer ved behov
- Sikre service til Nordkystens IT-brugere på alle niveauer
Vi forestiller os, at du…
- Har minimum 3 års erfaring med 1st line support
- Er serviceminded og trives med at hjælpe brugere i øjenhøjde
- Taler og skriver dansk flydende
- Har relevant uddannelse som IT-supporter eller tilsvarende
- Kan bevare roen og overblikket i en travl hverdag
- Er mødestabil, engageret og en holdspiller
- Har kørekort (kategori B) – en fordel, ikke et krav
I IT-afdelingen hjælper vi hinanden, fejrer hinanden – og griner sammen. Vi sætter en ære i at levere høj kvalitet med et glimt i øjet, og vi er stolte af den kultur, vi har skabt.
Du bliver en del af …
Den familieejede entreprenørvirksomhed Nordkysten, hvor vi vægter balancen mellem familieliv og arbejdsliv højt med en hverdag med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Desuden lægges der stor vægt på kompetenceudvikling hos Nordkysten, hvor vi gør en stor indsats for at udvikle interne talenter. Dette bliver understøttet af vores aktive personaleforening samt Nordkystens værdier.
- Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces.
- Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, kunden, kollegaen og miljøet.
- Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre de bedste resultater.
- Løsningsorientering – vi går efter den bedste løsning for kunden og for Nordkysten.
Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt via nedenstående ansøgningslink. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-afdelingsleder Thomas Jørgensen på thj@nordkysten.dk eller på 21618400.
Gilleleje
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Kan du få både systemer og stemningen til at spille? Nordkysten søger en IT-supporter med godt humør og stærke skills!
Indlæser ansøgningsskema