Projektchefen, der vil stå i spidsen for fremtidens højspændingsprojekter
Kan du se dig selv tage styringen på store og komplekse højspændingsprojekter — og samtidig være med til at opbygge et område i vækst? Så gør dig selv den tjeneste at læse videre om dit (måske) kommende job!
Med reference til vores afdelingsleder vil du få det overordnede ansvar for din egen projektportefølje inden for højspænding. Du bliver en nøglespiller i en afdeling, hvor der er fart på udviklingen, og hvor vi sammen bygger videre på Nordkystens stærke position i markedet.
Hvis vi har vakt din interesse, så læs med nedenfor – her får du et billede af, hvordan de første år af din karriere hos os vil se ud.
Som vores nye projektchef er du en succes i rollen indenfor de første 12 måneder, når du lykkes med at:
- Tage det fulde ansvar for dine projekter fra opstart til aflevering – herunder både kundekontrakt og budgetansvar.
- Styre økonomi, tidsplan og kvalitet i dine projekter, så du leverer solide resultater med tilfredse kunder og et stærkt team i ryggen.
- Sikre et stærkt samarbejde med bygherrer, rådgivere og myndigheder gennem åben og tillidsfuld dialog.
- Vise, at du er leder af gavn og ikke blot navn, fordi du aktivt udøver synlig og nærværende personaleledelse. Du ser og hører dine medarbejdere – og giver dem plads til at udfolde sig.
- Være økonomisk og fagligt styrende – du har et sikkert greb om rapportering, kalkulationer og opfølgning, og du er vant til selv at have hånden på rattet.
- Bidrage til at opbygge og udvikle afdelingen, hvor du med dit drive og overblik er med til at forme en “forretning i forretningen” inden for højspænding.
Projekterne spænder fra mindre opgaver til større, langvarige projekter, der kan forløbe over flere år. Samtidig bliver du en del af et team med plads til ambitioner – og hvor der er et tydeligt potentiale for at udvikle sig mod en bredere ledelsesrolle på sigt. Du bliver samtidig en del af et hold, hvor der er plads til ambitioner – og hvor der også er et klart potentiale for at vokse ind i en bredere ledelsesrolle på sigt.
Du er desuden motiveret af at være med til at bygge noget op, tage ansvar for dine resultater og have friheden til at lede dine projekter i mål – med tillid fra både leder og kolleger.
Hvad har du med i rygsækken?
Det vigtigste for os er, at du har solid erfaring fra entreprenørbranchen og har arbejdet som projektleder eller projektchef – gerne med speciale i jord-, forsynings- eller højspændingsarbejde. Hvor du kort sagt ved, hvordan man driver et projekt fagligt, økonomisk og ledelsesmæssigt. Fordi du har siddet med ansvaret for 1. økonomistyring og tidsplaner, 2. kontrakter og byggejura, 3. Ledelse af både timelønnede og funktionærer og 4. kundekontakt og samarbejde med rådgivere og myndigheder.
Du bliver en del af …
Den familieejede entreprenørvirksomhed Nordkysten, hvor vi vægter balancen mellem familieliv og arbejdsliv højt med en hverdag med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Desuden lægges der stor vægt på kompetenceudvikling hos Nordkysten, hvor vi gør en stor indsats for at udvikle interne talenter. Dette bliver understøttet af vores aktive personaleforening samt Nordkystens værdier.
- Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
- Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
- Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
- Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Er du klar til at tage ledelsen på højspændingsområdet?
Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt via nedenstående ansøgningslink.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Andreas Sigurd Zangenberg på +45 26 79 35 02 eller asz@nordkysten.dk.
- Afdeling
- Vand & Højspænding
- Rolle
- Projektchef
- Lokationer
- Glostrup
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Fagfolk
- Ansøgningsfrist
- 31. januar 2026
Glostrup
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.