Ny kollega til asfalt
Vil du være en del af et stærkt team, der leverer kvalitetsarbejde inden for asfalt?
Nordkysten søger en erfaren og engageret asfaltmedarbejder til håndudlægning af asfalt på vores egne entreprenøropgaver. Du bliver en del af et team på seks dygtige kollegaer, hvor samarbejde, kvalitet og godt humør er en vigtig del af hverdagen.
Dine arbejdsopgaver
Håndudlægning af asfalt
Reparation og vedligeholdelse af asfaltbelægninger
Klargøring af arbejdsområder
Samarbejde med kollegaer om sikker og effektiv udførelse af opgaverne
Sikring af høj kvalitet i det udførte arbejde
Vi forventer, at du
Har erfaring med asfaltarbejde
Har kørekort B samt trailerkørekort (BE)
Har gennemført kurset Vejen som Arbejdsplads
Er mødestabil og ansvarsbevidst
Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med teamet
Har fokus på sikkerhed og kvalitet
Det er en fordel, hvis du
Har stort kørekort (C)
Har erfaring med mindre maskiner inden for asfalt- og entreprenørarbejde
Vi tilbyder
Fast fuldtidsstilling
En arbejdsplads med ordnede forhold og gode kollegaer (Bl.a. sundhedsforsikring og fitnessordning)
Spændende og varierede arbejdsopgaver
Løn efter kvalifikationer
Mulighed for udvikling i en af branchens stærke entreprenørvirksomheder
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV via formularen herunder eller kontakt Tina Larsen på 30 67 43 70 eller Søren Larsen på 23 21 39 58 for at høre mere om stillingen.
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Fagfolk
Gilleleje
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.