Projektchefen, som ved hvad det vil sige at gribe anførerbindet og lede sin afdeling til succes
Har du siddet i rollen som projektchef og har et stort ønske om at sætte dit eget præg på og udvikle teamet og forretningen? Så er det nu, at du skal gribe bolden og spille dig selv på banen! I rollen som projektchef er der mulighed for hurtigt at komme på en udviklingsrejse til afdelingsleder (hvis du er motiveret for det).
Som projektchef i vores vand- og højspændingsafdeling vil du få en nøglerolle, hvor du har ansvaret for et team på 5 funktionærer og 40-50 timelønnede. Du trækker i arbejdstøjet fra første arbejdsdag og har stor fokus på at lære dit team at kende, så I sammen kommer til at levere sublime projekter. Du vil få det overordnede projektansvar, ligesom at personaleledelsen også bliver en del af din stillingsbeskrivelse. Du vil have en stærk sparringspartner i din direkte leder Divisionsdirektør Anders Holmstrøm.
Som projektchef er du en succes i rollen inden for de første par år, når du lykkes med at:
- Tage ansvar for teamet og skabe gode relationer internt. Du er synlig og til stede, hvorfor det er naturligt for dine medarbejdere at komme til dig. Derfor skal du også forvente at være meget ude på pladserne.
- Sætte retningen for dit forretningsområde og have fokus på at vækste yderligere, f.eks. inden for vand, fjernvarme, mindre kloakopgaver eller skybrydssikring. Du deltager aktivt i tilbudsgivningen i samspil med divisionsdirektøren.
- Tage det overordnede ansvar for afdelingens projekter, som i dag består af forsyningsprojekter (læs: vand) – og sørge for at de bliver leveret i overensstemmelse med aftalte tid, økonomi og kvalitet.
- Skabe gode og tillidsbårne relationer til centrale personer hos bygherre, som bruger dig, som én af de primære kontaktpersoner.
- Være en stærk repræsentant for Nordkysten på projekter, hvor du sikrer effektiv og konstruktiv dialog med alle involverede parter.
- Have fokus på at dygtiggøre teamets projekt- og entrepriseledere, så dit fokus på personaleledelse og forretningsudvikling fremadrettet vil fylde mere.
Efter kort tid i rollen, har du uden tvivl rykket dig selv og afdelingen, som er vokset siden din ankomst og nu tæller flere medarbejdere. Du er landet godt i rollen og er den naturlige leder. Med tiden forventer vi, du med din store indsats ift. at vækste din forretning, er klar til at påbegynde din udvikling ind i rollen som afdelingsleder (hvis du er motiveret for det).
Hvad viser dit spejlbillede?
Det har vi faktisk ikke noget entydigt svar på. Men vi ved, at du har solid erfaring med projektledelse og at du har drevet mange anlægsprojekter, gerne inden for inden vand, forsyning eller fjernvarme, så du kender faldgrupperne og er i stand til at opsætte rammer og projektmål. Vi forestiller os, at du har suppleret din praktiske erfaring med diverse projektlederkurser, så din faglige værktøjskasse er knivskarp. Vi vil uden tvivl opleve dig som en kommunikerende leder, som brænder for at lede mennesker og at spille andre gode.
Du bliver en del af …
Den familieejede entreprenørvirksomhed Nordkysten, hvor vi vægter balancen mellem familieliv og arbejdsliv højt med en hverdag med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Desuden lægges der stor vægt på kompetenceudvikling hos Nordkysten, hvor vi gør en stor indsats for at udvikle interne talenter. Dette bliver understøttet af vores aktive personaleforening samt Nordkystens værdier.
- Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
- Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
- Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
- Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt, via nedenstående ansøgningslink. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR - & Rekrutteringskonsulent Christina Albjerg på 23 68 98 55.
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Projektchefen, som ved hvad det vil sige at gribe anførerbindet og lede sin afdeling til succes
Indlæser ansøgningsskema