Entreprisechefen der tager styring og skaber succes på tværs af organisationen
Er du en handlekraftig matrixleder med en skarp forståelse for projektstyring og tværfagligt samarbejde?
Har du erfaring med store entrepriseprojekter, og evner du at samle og lede teams på tværs af organisationen uden direkte personaleansvar?
Så er denne stilling måske noget for dig!
Som entreprisechef hos Nordkysten vil du være en central aktør i vores organisation, hvor du får det overordnede ansvar for den faglige og operationelle ledelse af projekter, støttet af de relevante afdelingers ledelse. Her danner du det relevante projektteam, på tværs af organisationen.
Du får ansvar for at sikre, at projekterne gennemføres effektivt og i overensstemmelse med Nordkystens kvalitetsstyringssystem. Samtidig får du en central rolle, i det at opbygge og videreudvikle vores højspændings- og fjernvarmeområde samt specialopgaver – i tæt samspil med ledelsen.
En væsentlig del af rollen er at facilitere det tværfaglige samarbejde i vores organisation, hvor du sikrer, at de rette kompetencer og ressourcer bringes i spil på tværs af divisionerne.
Som entreprisechef bliver din primære opgave:
- Ledelse af projekter med en årlig omsætning på 80–200 mio. kr.
- Faglig og koordinerende ledelse af projektledere og projektchefer, uden personaleansvar
- Overordnet planlægning og styring af projekter, herunder ressourcestyring og bemanding
- Sikring af, at projekterne gennemføres i henhold til kontrakter, tidsplaner og budgetter
- Ansvar for kontakt og forhandlinger med bygherrer, rådgivere og myndigheder
- Forretningsudvikling inden for højspænding, fjernvarme og specialopgaver i samarbejde med ledelsen
- Kvalitetssikring, arbejdsmiljø og sikkerhed på projekterne
Du bliver en succes i rollen som entreprisechef inden for det første år, når du:
- Leverer tydelige projektresultater gennem effektiv koordinering og styring af tværfaglige teams, uden personaleledelse
- Driver væksten inden for højspændings- og fjernvarmeområdet samt specialopgaver gennem målrettet strategi og forretningsudvikling
- Fremmer samarbejde på tværs af divisioner ved at agere som bindeled i organisationen og sikre optimal udnyttelse af kompetencer
- Motiverer og engagerer projektteams gennem stærk faglig ledelse, tydelige forventninger og konstruktiv sparring
- Etablerer og vedligeholder stærke relationer til bygherrer og samarbejdspartnere med fokus på kvalitet og kundetilfredshed
For at blive en succes i rollen som entreprisechef forestiller vi os, at du har solid erfaring med projektledelse og entrepriseledelse, gerne fra anlægsbranchen. Du har en dybdegående forståelse for AB18, kontraktforhandlinger og økonomistyring, og du er vant til at tage drive store projekter. Derudover er du en naturlig leder, der skaber engagement og resultater gennem dine medarbejdere.
Du bliver en del af …
Den familieejede entreprenørvirksomhed Nordkysten, hvor vi vægter balancen mellem familieliv og arbejdsliv højt med en hverdag med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Desuden lægges der stor vægt på kompetenceudvikling hos Nordkysten, hvor vi gør en stor indsats for at udvikle interne talenter. Dette bliver understøttet af vores aktive personaleforening samt Nordkystens værdier.
- Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces.
- Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, kunden, kollegaen og miljøet.
- Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre de bedste resultater.
- Løsningsorientering – vi går efter den bedste løsning for kunden og for Nordkysten.
Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt via nedenstående ansøgningslink. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- & Rekrutteringskonsulent Christina Albjerg på 23 68 98 55.
- Afdeling
- Vand & Højspænding
- Lokationer
- Glostrup
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Fagfolk
- Ansøgningsfrist
- 31. juli 2025
Glostrup
Vi ønsker at skabe optimale rammer for, at medarbejdere udvikler og dygtiggør sig i samarbejde med gode kollegaer.
Om Nordkysten
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med alle opgaver inden for kabelgravning, store kabellægningsprojekter, kloak, fjernvarme, vandledning og andre anlægsarbejder. Vi beskæftiger os også med belægninger, reparation af forsyningsledninger og renovering af alle former for eksisterende belægninger samt opgravning i forbindelse med brud på rør, kabler, gasledninger mv.
Entreprisechefen der tager styring og skaber succes på tværs af organisationen
Indlæser ansøgningsskema